Efter en snak frem og tilbage med Dorthe så har jeg nu idag informeret den person fra familien om at så længe personen ikke kan acceptere mig og respektere mig så vil jeg ikke snakke med personen.
Har dog også skrevet at den dag personen kan acceptere mig som den jeg er og ikke vil sætte regler op, så skal jeg nok være der for personen igen, men desværre tror jeg dog aldrig det vil blive aktuelt.
Det er desværre et drastrit skridt og tage, men jeg er desværre nød til det da jeg kan altså ikke holde til psykisk og være en anden end den jeg bare for personens skyld.
Personen burde jo støtte mig og være der for mig hvis det var nødvendigt, eller hvad mener i?
Ved godt at det i værste fald vil ende med at jeg ikke kommer til og snakke med personen igen, men så må det betyde det, da jeg er nød til og tænke på mig selv og hvordan jeg har det i denne situation.
Ved ikke lige hvordan jeg skal få det formuleret bedre til jer, men skal nok skrive mere hvis jeg kan få sat flere ord på det.
Mange tak Dorthe for at du har taget dig tiden til og høre på mig i denne situation.
Og Anne-Mette det var ikke fordi at jeg ikke ville indvolvere dig men vidste at du ikke var hjemme så ville helst ikke skrive til dig da det måske ville komme til og ødelægge din aften.
Var så lidt søde, skulle det være en anden gang.
Og er sikker på Giz synes det er helt okay.
Du ved hvor jeg er til en snak hvis det brænder på igen..
Knus